Opførelsen af Guggenheim-museet i Bilbao har betydet intet mindre end en revolution for både byen og regionen. I 1980'erne var Bilbao en nedslidt og stærkt forurenet industriby præget af høj arbejdsløshed, økonomisk tilbagegang og få internationale besøgende.
I 1991 indgik den baskiske regionalregering en aftale med Solomon R. Guggenheim Foundation om opførelsen af et nyt kunstmuseum ved det tidligere industriområde langs Nervión-floden. Den baskiske regering finansierede opførelsen af museet og forpligtede sig samtidig til at bidrage til den fremtidige drift. Til gengæld stillede Guggenheim Foundation sin ekspertise til rådighed, udlånte værker fra sine samlinger og stod for internationale særudstillinger. Fonden valgte den amerikanske arkitekt Frank Gehry til opgaven, og den ikoniske bygning stod færdig i 1997. Den 18. oktober samme år blev museet indviet af den spanske konge Juan Carlos I.
Guggenheim-museet blev hurtigt symbolet på Bilbaos forvandling og startskuddet til en omfattende byfornyelse. Frank Gehrys markante arkitektur satte byen på verdenskortet og blev katalysator for en målrettet udvikling af hele havneområdet og den øvrige by.
I de følgende år blev en række andre internationale arkitekter inddraget i udviklingen af Bilbao. Norman Foster tegnede byens moderne metrosystem, Santiago Calatrava stod bag Zubizuri-broen og lufthavnsterminalen, Philippe Starck omdannede det tidligere vinlager Alhóndiga til kulturcentret Azkuna Zentroa, og Carlos Ferrater tegnede Isozaki Atea-komplekset ved floden. Sammen skabte de et nyt arkitektonisk udtryk, hvor kultur, infrastruktur og byrum blev tænkt som en samlet helhed.
Bilbaos langsigtede strategi for byplanlægning og investeringer er siden blevet kendt som "Bilbao-effekten". Museet blev omdrejningspunktet for en bred byfornyelse med nye broer, parker, metro, sporvogn, kulturinstitutioner og boligområder. Resultatet er, at Bilbao på få årtier er blevet forvandlet fra en forurenet industriby til en moderne, grøn og international kulturby.
Museet blev finansieret gennem et usædvanligt samarbejde mellem den baskiske regionalregering og Solomon R. Guggenheim Foundation. De baskiske myndigheder ønskede at omstille Bilbao fra en by præget af tung industri og skibsværfter til et moderne centrum for kultur, turisme og serviceerhverv og valgte derfor at investere betydelige offentlige midler i projektet.
Den baskiske regering finansierede opførelsen af museumsbygningen, opbyggede en ny kunstsamling og betalte samtidig et engangsbeløb til Guggenheim Foundation for retten til at anvende Guggenheim-navnet samt for fondens ekspertise inden for museumsdrift, udstillinger og samlingsforvaltning. Museet kostede omkring 100 millioner amerikanske dollar at opføre og åbnede i oktober 1997.
Investeringen viste sig hurtigt at være en stor økonomisk succes. Museet har siden tiltrukket millioner af besøgende og skabt betydelige indtægter til hoteller, restauranter, detailhandel og andre serviceerhverv. Den samlede økonomiske gevinst har gennem årene langt oversteget de oprindelige investeringer, og Guggenheim Bilbao regnes i dag som et af verdens mest vellykkede eksempler på, hvordan kultur kan være drivkraft for byudvikling og økonomisk vækst.
På Metropol Rejsers Kultur- & Gastronomirejsen til Nordspanien besøger vi Guggenheim
