

Mount St. John Estate har rødder tilbage til middelalderen, men det nuværende hus stammer hovedsageligt fra det 18. århundrede. I begyndelsen af det 21. århundrede indledte ejerne en omfattende fornyelse af haverne med ønsket om at skabe en moderne engelsk have, der respekterer stedets historie og landskab. Til opgaven blev nogle af Storbritanniens dygtigste gartnere og plantespecialister tilknyttet, og gennem mere end to årtier er haven blevet udviklet til et enestående eksempel på nutidig havekunst.
Mount St. John har en historie, der strækker sig næsten 900 år tilbage. Godset har navn efter en kommanderi tilhørende Johanniterordenen (Knights Hospitaller), som blev grundlagt her i 1100-tallet. Efter klostrenes opløsning under kong Henrik VIII overgik ejendommen til ærkebiskoppen af York, og i 1720 blev det nuværende georgianske herresæde opført. I begyndelsen af det 21. århundrede overtog Chris Blundell ejendommen og indledte en omfattende fornyelse af haverne. Landskabsarkitekten Tom Stuart-Smith blev engageret til at skabe de moderne beplantninger, som i dag har gjort Mount St. John til en af Nordengland mest anerkendte private haver.

Mount St. Johns haver er skabt af den verdenskendte landskabsarkitekt Tom Stuart-Smith, som siden begyndelsen af 2000'erne har udviklet haven i tæt samarbejde med ejerne. Stuart-Smith regnes blandt vor tids mest indflydelsesrige havedesignere og er kendt for sin evne til at forene klassisk havearkitektur med naturlige, stemningsfulde beplantninger. På Mount St. John har han skabt et haveanlæg, hvor geometri, lange kig og frodige staudebede smelter sammen til en harmonisk helhed. Haven brug af stauder og græsser er inspireret af den hollandske havedesigner Piet Oudolf og hans karakteristiske beplantninger.
Haven er især berømt for sine imponerende staudebede, som strækker sig over flere hundrede meter og er blandt de mest spektakulære i Storbritannien. Her vokser tusindvis af stauder, prydgræsser, løgplanter og buske side om side i raffinerede plantesammensætninger, hvor struktur, tekstur og årstidernes skiften er lige så vigtige som blomstringen. Stuart-Smiths karakteristiske design bygger på rolige farveskalaer, stærke planteformer og en botanisk rigdom, der giver haven liv fra det tidlige forår til langt ind i vinteren.
Ud over de store staudebede rummer Mount St. John en række elegante haverum med formelle hække, rosenhaver, køkkenhave, spejlbassiner og smukke udsigter over det bølgende landskab i North Yorkshire. De enkelte haver bindes sammen af lange akser og klippede takshække, mens beplantningerne fremstår med en kvalitet og præcision, som kun få private haver kan matche. Kombinationen af Tom Stuart-Smiths arkitektoniske vision og et usædvanligt højt gartnerisk niveau gør Mount St. John til en af de mest inspirerende private haver i England.
På Metropol Rejsers Haverejse til Yorkshire besøger vi en række af de vigtigste haver i Yorkshire, og Mount St. John er et af højdepunkterne.
Besøget kombineres med andre af områdets store haveoplevelser som