Kultur- og haverejse til Madeira

Kultur- og Haverejse til Madeira

Oplev den charmerende portugisiske ø med en række af de største seværgigheder og haver

Den portugisiske ø Madeira byder på storslået natur, spændende kolonibyer og frodige haver. På denne rejse oplever vi alle øens mest spændende seværdigheder. Vi besøger den berømte Botaniske Have i Funchal, Monte Palace i Monte-kvarteret og den engelsk-inspirerede Palheiro-have lidt nord for hovedbyen. Vi oplever byerne Porto Moniz, en af øens unikke byer på nordkysten, Machico på østkysten og Ponta do Sol på den sydlige del af øen.

Vi bor i hovedbyen Funchal, en charmerende koloniby, på Sé Boutique Hotel 4*, der har en perfekt placering i hjertet af hovedbyen. Der vil være rig mulighed for at dykke ned i øens kultur og historie, besøge de lokale markeder og museer og nyde restauranterne i den gamle bydel.

Tidspunktet i begyndelsen af marts er nøje udvalgt: her slår foråret for alvor igennem på Madeira og temperaturene ligger på omkring 20 grader. Bureauindehaver Kasper Christiansen er rejseleder.

Afgange & priser

Datoer
7. - 12. marts 2026
Pris
13.850 DKK
Status
Åben for tilmeldinger
Download programmet
Bestil rejsen
Sted
Rejsen til Madeira indeholder en lang række seværdigheder og haver på den portugisiske ø Madeira.
Antal personer i gruppen
Gruppestørrelse: 15 - 26 personer (Kasper Christiansen er rejseleder)
Varighed af rejsen
Direkte fly Kastrup - Madeira & returfly med mellemlanding Madeira - Kastrup
Varighed af rejsen
6 dage og 5 nætter
Varighed af rejsen
5 x morgenmad, 3 x frokoster og 3 x middage - rejselederen vil foreslå restauranter, hvor man kan spise fælles, de to aftenener som ikke er inkluderet i prisen. Alle måltiderne er inkl. drikkevarer (kvalitetsvin, øl og vand)
Rejsens pris
  • 13.850 kr./person i delt dobbeltværelse
  • 15.550 kr./person i eneværelse.
 
Med i rejsens pris
  • Direkte fly med Norwegian til Madeira og fly retur med TAP med mellemlanding
  • Overnatning på Sé Boutique Hotel 4*
  • Måltider (5 x morgenmad, 3 x frokoster og 3 x middage). Det er muligt at tilkøbe middagspakken med 2 ekstra middage, så man har alle 5 middage inkluderet i rejsen mod et supplement på 675 kr.
  • Transport i privat bus
  • Entreer til alle de i programmet nævnte haver og seværdigheder
  • Udgift til Rejsegarantifonden
  • Statens passagerafgift på flyrejser
  • Alle lokale skatter og afgifter

Detaljeret dagsprogram

Der tages forbehold for mindre ændringer, og forskydninger i dagsprogrammet nedenfor. Det endelige dagsprogram sendes ud sammen med flybilletterne ca. 10 dage inden rejsen
Machico
Dag 1

Ankomst - besøg i kystbyen Machico og indlogering i Funchal

Ankomst til Madeira og transport til den hyggelige kystby Machico på den østlige del af Madeira, hvor de første portugisiske opdagelsesrejsende gik i land på øen i starten af 1400-tallet. Byen ligger smukt mellem grønne bjerge og Atlanterhavet og byder på flere historiske seværdigheder, en strand-promenade og flere caféer. Her er der mulighed for at drikke en kop kaffe, før vi kører til Funchal og vores hotel.

Vi ankommer til hovedbyen Funchal og bliver indlogeret på det dejlige Sé Boutique Hotel 4*, der har en perfekt placering i centrum af byen, når vi skal udforske Funchal over de næste dage. Hovedstaden på Madeira er en farverig by, smukt beliggende ved kysten og omgivet af dramatiske bjergformationer og haver.

Byen er fyldt med spændende historiske bygninger og smukke pladser, og Funchal var en vigtig havn under opdagelsesrejserne til Brasilien og de andre portugisiske kolonier. Den rige kulturarv afspejles i byens arkitektur og museer. I den livlige markedshal, Mercado dos Lavradores, kan man finde lokale delikatesser.

Vi går en kort tur i den gamle bydel og området omkring Katedralen og får et indtryk af Funchal før vi spiser en god middag på en lokal restaurant tæt på hotellet.

Dag 2

Monte Palace og Den Botaniske Have

Afgang fra hotellet med privat bus og besøg i Monte Palace haverne. Monte Palace, beliggende i den smukke bjergby Monte ved Funchal, er et imponerende palads og en velbevaret historisk perle. Oprindeligt bygget som en privat residens i slutningen af det 18. århundrede. Siden har paladset gennemgået flere transformationer og er i dag kendt for sine smukke haver, sin kunstsamling og udsigten over Funchal og Atlanterhavet. Paladset blev senere købt af en japansk forretningsmand, og det blev omdannet til en kulturarvsattraktion, som kombinerer europæisk historie med japansk æstetik. De velplejede haver er fyldt med eksotiske planter, smukke skulpturer og damme, der skaber en fredfyldt atmosfære for besøgende.

Vi spiser en god frokost tæt på Monte Palace, og herefter besøger vi Den botaniske Have i Funchal. Den Botaniske Have i Funchal (Jardim Botânico da Madeira), er en af øen mest imponerende og største haver. Haven er beliggende på en bakke med spektakulær udsigt og blev anlagt i 1960’erne og er opdelt i forskellige haverum, som hver især fremviser forskellige plantearter fra Madeira og resten af den portugisiske verden. I haven kan man finde alt fra sjældne orkidéer og eksotiske træer til lokale planter, der spiller en central rolle i Madeiras økosystem. Haven har bl.a. en sukkulenthave og en tropisk afdeling. Ankomst til hotellet. Vi spiser samlet middag på én af de gode restauranter i den historiske bykerne tæt ved hotellet.

Den Botaniske Have
Funchals historiske centrum
Dag 3

Funchals historiske centrum og fri eftermiddag

Afgang fra hotellet Vi ser en række af Funchals vigtigste seværdigheder på en byvandring. Vi oplever en række af byens pladser, markeder og byhaver.

Vi besøger Convento de Santa Clara, en af Madeiras mest betydningsfulde seværdigheder, der har spillet en central rolle i øens religiøse og kulturelle udvikling. I dag er klosteret et roligt fristed midt i byen.

Herefter besøger vi en række af Funchals mest spektakulære pladser og byparker, hvorefter vi spiser en god frokost på en lokal restaurant i byens centrum.

Om eftermiddagen er der tid til på egen hånd at opleve mere af Funchal. Blandt de oplagte muligheder er Federico de Freitas-Museet, som har en stor samling af de typiske portugisiske malede kakler. En anden mulighed er at deltage i én af de mange sejlture, der afgår dagligt fra Madeira, hvor man kan se hvaler og delfiner i havet tæt på Funchal.

Ønsker man at inkludere aftensmad, er det muligt at tilkøbe middagspakken, og ellers kan middagen kan indtages på hotellet eller én af de mange restauranter i området omkring hotellet.

Dag 4

Cape Girau, Ponta do Sol og Porto Moniz

Afgang fra hotellet og ankomst til udsigtspunktet Cape Girau: en spektakulær klippeformation, der er en af de højeste havklipper i Europa og strækker sig 580 meter op fra havoverfladen.

Udsigten fra Cape Girão tilbyder panorama-udsigt over den dramatiske kystlinje og Atlanterhavet. Man kan nyde udsigten ved at stå på den glasbundede platform, der hænger ud over kanten af klippen, eller ved at tage en tur på de velanlagte stier, der snor sig langs den imponerende klippefront. Området omkring Cape Girão er også hjem for små landsbyer og landbrugsområder, der dyrker den berømte Madeira-vin.

Vi besøger nu Ponta do Sol - en charmerende lille by på den sydvestlige kyst. Ponta do Sol er omgivet af frodige terrasser og stejle bjerge, der falder ned mod det klare blå hav. Der vil være mulighed for at drikke en kop kaffe på én af caféerne ud til havet.

Vi ankommer til Porto Moniz. Porto Moniz er en lille by på Madeiras nordvestkyst, kendt for sine dramatiske naturlige omgivelser og de unikke vulkanske lavapools. Porto Moniz ligger omgivet af stejle bjerge og grønne landskaber, hvilket giver byen et imponerende og tilbagetrukket udseende. Frokost på egen hånd i Porto Moniz.

Afgang fra Porto Moniz og ankomst til Funchal, med tid til at opleve mere af byen eller nyde nogle af byens mange hyggelige pladser. Ønsker man at inkludere aftensmad, er det muligt at tilkøbe middagspakken, og ellers kan middagen kan indtages på hotellet eller én af de mange restauranter i området omkring hotellet.

Porto Moniz
Palheiro-haven
Dag 5

Palheiro-haven og smagning af Madeira-vin

Vi kører fra hotellet og besøger Palheirohaven (Jardim Palheiro). Haven ligger tæt på Funchal, og er en storslået botanisk have, der blev anlagt i begyndelsen af det 19. århundrede.

Haven er knyttet til en britiske Carvalhal-adelsfamilie, . der oprindeligt ejede området, og er én af de mest imponerende på Madeira, med sin frodige vegetation og betagende udsigter. Han er dybt inspireret af de klassiske engelske haver, som det ses i havens design, påvirket af den traditionelle engelske landskabelige have. Haven blander formelle og mere frie haverum.

I dag ejes Palheiro-haven af den portugisiske familie Blandy, som har haft den i besiddelse siden begyndelsen af det 20. århundrede. Haven er blevet udvidet og restaureret, og huser eksotiske planter fra hele verden (herunder flere sjældne og truede arter), men også en lang række lokale planter.

Vi spiser en god frokost på en restaurant tæt ved haven, og om eftermiddagen har vi arrangeret en smagning af Madeiravin på Blandy’s - et af de mest ikoniske og traditionsrige vinhuse på Madeira, med en historie der går helt tilbage til 1811 og drevet af samme familie gennem syv generationer. Blandy’s producerer en bred vifte af madeiravine, fra de tørre varianter som Sercial til de sødere desertvine som Malmsey. Vinene er generelt komplekse og langtidsholdbare, med karakteristiske smagsnoter af nødder, karamel og tørret frugt. Der vil være lidt tid på egen hånd inden vi spiser en god middag på en fremragende restaurant i Funchals historiske bykerne.

Dag 6

Tid til de sidste oplevelser på Madeira

Om morgenen er der god tid til at gøre de sidste indkøb, eller få de sidste oplevelser i Funchal.

Vi kører til lufthavnen, og lidt over middag flyver vi fra Funchal Lufthavn mod Kastrup. Efter en mellemlanding i Lissabon ankommer vi til Kastrup Lufthavn om aftenen.

Funchal, Madeira
Hotel Sé Boutique
Hotellet i Funchal

Hotel Sé Boutique 4*

Hotel Sé Boutique er et mindre boutiquehotel med en fremragende beliggende i centrum af Funchal, tæt på Sé-katedralen og midt i byens historiske kvarterer. Hotellet har en moderne indretning med inspiration fra Madeiras kulturarv og lokale kunstnere.

Hotellet tilbyder faciliteter som en tagterrasse med panoramaudsigt over Funchal, en restaurant med lokale og internationale retter samt en lille bar. Der er også adgang til kunstudstillinger i hotellets egne lokaler. Beliggenheden gør det muligt at udforske Funchals seværdigheder til fods, herunder markedet Mercado dos Lavradores, havneområdet og byens caféer og butikker.

 

Afgange & priser

Datoer
7. - 12. marts 2026
Pris
13.850 DKK
Status
Åben for tilmeldinger
Download programmet
Bestil rejsen

Flere billeder fra Madeira

MadeiraMadeiraMadeiraMadeiraMadeiraMadeiraMadeiraMadeiraMonte PalaceMadeiraMadeiraMadeira
rejsegarantifonden
Iata