Guggenheim museets opførelse i Bilbao har betydet intet mindre end en revolution for byen Bilbao og omegn. Bilbao var i 1980'erne en slidt og forurenet industriby med høj arbejdsløshed og fattigdom, og byen modtog kun få besøgende fra udlandet.
I 1991 indgik den lokale baskiske regering en aftale med Solomon R. Guggenheim Fonden om opførelsen af et nyt museumsbyggeri ved det nedslidte område ved Nervión-floden. Aftalen lød på, at den lokale baskiske regering skulle dække 750 mio. af udgifterne samt cirka 100 millioner årligt til den faste drift. Til gengald ville Guggenheim-fonden udlåne værker fra sin kunstfond og arrangere årlige udstillinger. Guggenheim-fonden valgte Frank Gehry som arkitekt, og bygningen kom til at koste cirka 550 mio. kr. Den 18. oktober 1997 blev museet indviet af den spanske konge Juan Carlos II.
Guggenheim-museet har spillet en hovedrolle i byens forandring over de sidste årtier. Frank Gehry og hans arbejde med Guggenheim-museet fik en helt afgørende betydning for Bilbaos byfornyelse gennem 1990'erne og op til i dag.
Siden da har verdenskendte arkitekter som Carlos Ferrater (designbygningen i Bilbao), Norman Foster (byens metrostationer, Philippe Starck (Azkuna Zentroa Alhóndiga-bygningen) og Santiago Calatrava (Zubizuri-broen) fortsat udviklingen.
Måden Bilbaos politikere har arbejdet på med byplanlægning og strategisk byudvikling har dannet skole. 'Bilbao-modellen' er blevet typeeksemplet på, hvordan man laver succesfuld strategisk byplanlægning og byudvikling og skaber en gennemgribende forandring af et byområde på få årtier. Opførelsen af museet trak andre bygninger, bystrukturer og moderne infrastruktur (metroer, broer og kunstmuseer) med sig - og har ændret Bilbao til en grønnere, mere velfungerende og rigere by.
