Alhambra i Granada

Kultur- og Haverejse til Loiredalen

Grupperejse til slotte, haver, gastronomi og vin langs Loiredalen med besøg på Chambord, Villandry, Chaumont, Plessis-Sasnières, Chenonceau, Petit Trianon, m.m.

Loiredalen har mere end 300 slotte og haver. På Haverejsen til Loiredalen i September har vi samlet et udvalg af både kendte og mindre kendte haver med stor variation.

Rejsen starter i den lille, charmerende by Maintenon, som er opkaldt efter et slot med tæt forbindelse til det franske kongehus - det blev købt af Solkongens elskerinde og Louis XIV ønskede at bygge en akvædukt her, der ledte vand til Versailles. Vi besøger blomsterfestivallen i Chaumont‐sur‐Loire, og de imponerende haver ved Château Chenonceau og Château Villandry.

Den italienske renæssance kom til Loiredalen i 1500-tallet med kong Frans I, der hyrede Leonardo da Vinci som hofmaler og arkitekt. På kongeslottet Château Royale d’Amboise ser vi den berømte italieners grav, mens vi i Plessis‐Sasnieres ser en have inspireret af engelsk havedesign. Rejsen slutter med to formidable slotte og haver i Versailles’ 'baghave': Grand Trianon og Petit Trianon.

Rejsen lægger ligeledes vægt på fransk gastronomi - og selvfølgelig skal vi undervejs smage de fremragende hvidvine fra Loireområdet. Vi bor på to gode hoteller undervejs: Hotel Castel Maintenon 4*, og Hotel Hilton Garden Inn Tours 4*.

Afgange & priser

Datoer
6. - 11. september 2026
Pris
13.950 kr.
Status
Ledige pladser
Download programmet
Bestil rejsen
Sted
Rejsen byder på en række slotte, palæer, haver og et vinhus i Loiredalen i det centrale Frankrig
Antal personer i gruppen
Gruppestørrelse på max. 30 personer (Rejseleder: Elsa Holmer)
Varighed af rejsen
Direkte fly Kastrup - Paris & Paris - Kastrup
Varighed af rejsen
6 dage og 5 nætter
Varighed af rejsen
5 x morgenmad, 2 x middage og 4 x frokoster (inkl. drikkevarer: vin, øl og vand)
Rejsens pris - priser på vej
  • 13.950 kr./person i delt dobbeltværelse
  • 15.950 kr./person i eneværelse.
 
Med i rejsens pris
  • Flyafgange: Afgang fra Kastrup med Airfrance direkte til Paris og retur med Norwegian direkte til Paris
  • To gode hoteller 4* med en god placering i hhv. Maintenon og Loiredalen
  • Privat transport komfortable busser med god plads
  • Måltider nævnt i programmet inklusiv drikkevarer (kvalitetsvin, øl og vand)
  • Alle entreer til museer og seværdigheder, som nævnt i programmet
  • Udgift til Rejsegarantifonden
  • Statens passagerafgift på flyrejser
  • Alle lokale skatter og afgifter

Detaljeret dagsprogram

Der tages forbehold for mindre ændringer, og forskydninger i dagsprogrammet nedenfor. Det endelige dagsprogram sendes ud sammen med flybilletterne ca. 10 dage inden rejsen

Maintenon
Dag 1

Ankomst og besøg i Maintenon

Vi ankommer til Charles de Gaulle-lufthavnen i Paris, og kører til den lille by Maintenon syd for Paris, hvor vi bliver indlogeret på Hotel Castel de Maintenon 4*. Vi besøger haverne ved Maintenon inden middagen.

Byen er opkaldt efter slottet Maintenon. Slottet fungerede som residens for Madame de Maintenon, der var gift med Solkongen (Le Roi Soleil) Louis XIV. Solkongen er det længst regerende statsoverhoved i Europas historie, idet han regerede Frankrig mere end 72 år - fra han var fire år til han døde i en alder af 77. Det første slot i Maintenon blev opført i 1200-tallet, men bygningen blev udvidet gennem flere perioder over de næste århundreder, og Madame de Maintenon købte slottet i 1674.

Haverne ved Maintenon er designet af landskabsarkitekten André Le Nôtre, der også arbejdede på Versailles-slottet og Fontainebleau. Slottet er omgivet af voldgrave, og bagerst i haven finder man resterne af en enorm akvædukt, der skulle lede vand fra Eure-floden til landsbyen og slottet i Versailles. Akvædukten blev påbegyndt i 1686, men i 1695 blev byggeriet stoppet pga. pengemangel.

Vi spiser middag på hotellet.

Dag 2

Château de Chambord og Chaumont-sur-Loire

Afgang fra Maintenon mod slottene i Loiredalen og ankomst til Château de Chambord. Slottet er det største slot i Loiredalen, og et af de kendteste slotte i verden. Det er et godt eksempel på fransk renæssance-arkitektur. Bygningen blev opført under den franske renæssancekonge Francis I, og blev oprindeligt opført som jagtslot, mens kongen boede fast på Château de Blois og Château de Amboise.

Værelserne på Chambord var nemlig for kolde til at opholde sig i over længere perioder, og der var hverken møbler eller tæpper på slottet. Slottet er blandt andet kendt for en trappe, som muligvis er designet af Leonardo da Vinci. Haverne parterres er holdt i renæssancestil.

Vi spiser en god frokost på restauranten Relais de Landes, og besøger herefter Chaumont-sur-Loire. Siden 1992 har man afholdt blomsterfestivalen ved Chaumont-sur-Loire, der blander have, landskabsarkitektur og kunst. En række kendte franske og internationale kunstnere og landskabsarkitekter deltager i festivalen, der varer fra juni til og med september.

Vi ankommer til Tours, hvor vi bliver indlogeret på Hotel Hilton Garden Inn Centre Tours 4*. Hotellet i Tours fungerer som en god base for udforskningen af Loiredalen over de næste dage. Det historiske centrum af Tours byder desuden på flere interessante seværdigheder og i udkanten af Tours er der i byen en botanisk have fra midten af det 19. århundrede. Middag på egen hånd: hotellet har en restaurant og ligger centralt i byen i et område med mange gode restauranter.

Chambord
Maintenon
Dag 3

Château Chenonceau og tid til at opleve Tours

Vi kører fra hotellet og ankommer til Château Chenonceau og besøg på slottet og de smukke haver. 'Vandslottet' Château Chenonceau er et enestående slot i Loire, bygget over - i stedet for langs med – floden (Cherfloden, en biflod til Loire). Slottet blev opført mellem 1515 og 1521 af Thomas Bohiers og herefter overtaget af den franske renæssancekonge Frans 1.

Det var Frans 1, der fik kunstnerne Leonardo da Vinci og Cellini til Loiredalen og samlede på værker af bl.a. Michelangelo, Tizian og Rafael. Efter Frans’ død gav hans søn slottet til faderens elskerinde, Diane de Poitiers, Slottet er omgivet af en række haver. Vest for slottet finder man Jardin de Diane de Poitiers, prydet af hibiscus-buske. Lige neden for slottet ligger Catherine de Medicis have med cirkulære fontæner, rosenbuske og lavendler, og længere mod syd ligger Den Grønne Have med mange flotte træer og en labyrint-have. For nylig har man åbnet en ny have til minde om (og til ære for) den engelske havedesigner Russel Page, der blander skulpturer og charmerende bede, og længst mod syd finder man blomsterhaven Potager des Fleurs. Vi spiser frokost på en restaurant ikke langt fra Château Chenonceau.

Ankomst til Tours og tid på egen hånd. Eftermiddagen i Tours giver mulighed for at nyde byen, besøge den botaniske have (en 5 hektarer stor botanisk have, der blev grundlagt i 1843), besøge byens katedral eller kunstmuseet med værker af Rubens, Rodin og Rembrandt eller gøre de sidste indkøb i byens mange butikker.

Vi spiser en god middag på en restaurant i gåafstand fra hotellet.

Dag 4

Château de Minière og Villandry

Vi besøger vinhuset Château de Minière. Dette spændende vinhus er ejet af en familie, der består af Kathleen Mareels og Sigurd Mareels, som købte stedet i 2010. De havde været på besøg i vinregionen og ledt efter et vinslot, og da de ankom til Chateau de Minerè blev de forelskede i stedet.

I dag bor de i på slottet med deres børn. Vinområdet Bourgueil AOC er et af Frankrigs mindre vinområder, men har været en del af den nationale lovgivning siden 1937. Alt i alt tæller vinregionen 1400 hektarer. Vinområdets rødvine bliver lavet på Cabernet Franc (som lokalt kaldes for Cabernet Breton) og Cabernet Sauvignon, som giver en bouquet med masser af frugt. Château de Minière laver økologiske vine på druerne fra deres 15 hektarer, lavet på udelukkende druen Cabernet Franc fra 4 jordlodder med hver deres jordforhold. Vinstokkene er fra 10 og helt op til 100 år gamle.

De gamle vinstokke producerer druer til vinen Vignes centenaires de Minère. Let frokost på vinhuset, med smagning af vinhusets vine. Værtsparret tilbereder en picnic kurv, som kan spises tæt ved vinmarkerne. 14:30 Ankomst til Château Villandry og besøg i haverne. Villandry er det sidste renæssanceslot, der blev opført i Loiredalen. Slottet bliver bygget mellem 1532 og 1564.

De moderne haver i Villandry blev restaureret af den spanske læge Joachim Carvallo i starten af 1900-tallet. Villandry har flere haver, der uden tvivl er blandt Loredalens mest imponerende. Blandt haverne er ornamenthaven Jardin d’ornament særligt kendt, med store arealer med taks, der er kunstfærdigt formet. Solhaven (Jardin du soleil) er derimod inspireret af moderne engelsk havekunst og er mere fri i designet og brugen af mixed borders. Middag på en hånd

Córdoba
Maintenon
Dag 5

Plessis-Sasnières og Château d'Amboise

Besøg på Plessis-Sasnieres. Plessis-Sasnieres er en af de mest engelske haver i Loiredalen. Haven har mixed borders og staudebede. Vi får en guidet tur i haven af ejeren Rosamée Henrion. Rosamée har talrige gange besøgt England og er inspireret af flere engelske haver. Hun indrømmer at hun særligt har fundet inspiration i Prins Charles’ have Highgrove i Gloucestershire. Efter besøget spiser vi en let frokost i haven.

Afgang fra Plessis-Sasnieres og ankomst til Château Royal d’Amboise. Leonardo da Vinci mødte den franske konge Frans i 1516, og kongen inviterede den italienske kunstner og opfinder til Loiredalen, hvor han blev udnævnt til Hofmaler og arkitekt for kongen. Leonardo da Vinci krydsede Alperne på ryggen af et æsel. Med sig har han flere assistenter, en tjener og de tre malerier Mona Lisa, Maria og Jesusbarnet og Johannes Døberen.

Han skulle tilbringe de sidste tre år af sit liv i Amboise. Her arbejdede han på flere værker og projekter inden for arkitektur og kunst og var med til at udbrede kendskabet til kunst og videnskab. Via Leonardo da Vinci og andre italienske kunstnere fandt renæssancen vej fra Firenze til Frankrig, og dermed blev Loiredalen et vigtigt sted for udbredelsen af tanker, kunst og arkitektur, der vandt frem under den italienske renæssance. Ankomst til hotellet i Tours og god middag i Tours.

Dag 6

Versailles: Petit & Grand Trianon, slotshaverne - og mulighed for at besøge paladset

Denne sidste dag besøger vi slottet over alle slotte – de charmerende grand og petit Trianon i Versailles’ ’baghave’ vest for Paris. Dermed oplever vi nogle af de flotteste palæer og smukke haver ved Versailles-slottet, og vi slipper samtidig for de store turistgrupper.

Vi kører med vores bus meget tæt på Petit Trianon. Grand Trianon blev bygget af Louis XIV i 1670’erne til ham selv og hans elskerinde Marquise de Montespan.

Bygningen er mere overskuelig og privat end hovedslottet Versailles, hvor mellem 4.000 og 5.000 adelige logerede med tjenestefolk. Men Grand Trianon, der oprindeligt var bygget af porcelæn, holdt ikke længe. Efter at bygningen blev revet ned i 1687 blev den genopbygget i marmor. Senere skulle Napoleon komme til at bo i Grand Trianon, og det bliver i dag brugt til kongelige besøg fra udlandet. Petit Trianon blev opført af Louis XV mellem 1762 og 1768 til hans elskerinde, men det var først under Louis XVI, at paladset kom i brug som en gave til Marie Antoinette, dronningen, der senere blev halshugget under Den Franske Revolution.

I Petit Trianon kunne Marie Antoinette slippe for forpligtelserne og masserne, hun oplevede i Versailles-slottet, og Petit Trianon fungerede som hendes private palads, hvor kun selv kunne bestemme, hvem der blev lukket ind – selv kongen skulle bede om tilladelse til at blive inviteret! Petit Trianon er omgivet af smukke haver. Og der vil være mulighed for både at opleve haverne og paladserne under vores besøg.

Afgang mod lufthavnen med vores bus og ankomst til Charles de Gaulle-lufthavnen.

Trianon
Maintenon
Hotel i Granada

Hotel Maintenon 4*

Hotel Maintenon er et charmerende hotel i den idylliske by Maintenon.

Hotellet ligger ved Eure-floden, tæt på haverne ved Castel Maintenon, som blev brugt af Louis XIV og hans hustru.

Hotellet er komfortabelt og har spa og pool, og 78 værelser.

Hotel i Tours

Hotel Hilton Garden Inn Tours 4*

Hotel Hilton Garden Inn ligger i hjertet af Tours, tæt på Loire-floden, restauranter, cafeéer og butikker. Der er tale om et moderne hotel, der lever op til Hiltons kvalitetskrav.

Hotellet har desuden faciliteter som restaurant, bar, fitnessområde, som gør det til en perfekt base for vores besøg ved Loiredalen over de næste dage.

Córdoba

Afgange & priser

Datoer
6. - 11. september 2026
Pris
13.950 kr.
Status
Ledige pladser
Download programmet
Bestil rejsen

Billeder fra rejsen til Loiredalen

Jardin MaintenonVillandry TaksVillandry klippede formerVersailles kunstPlessis SasnieresVersailles petit trianonVersailles petit trianonVersailles petit trianonVersailles petit trianonMaintenon slot
rejsegarantifonden
Iata