På vores nye Kulturrejse til Santiago de Compostela og Galicien besøger vi for første gang det nordvestlige hjørne af Spanien med bl.a. Santiago de Compostela, Salamanca og León.
Santiago udviklede sig gennem middelalderen til ét af de vigtigste pilgrimsmål i Europa, på linje med Jerusalem og Rom. Pilgrimmene rejste i håb om tilgivelse for deres synder og det evige liv, for ifølge legenden var apostlen Jakob (spansk: Santiago) efter sin død i Jerusalem i år 44 blevet sejlet til Spanien, og i 814 blev graven genopdaget og en kirke blev opført ved graven.
På rejsen besøger vi - foruden Santiago de Compostela - historiske perler som Salamanca og León, men også mindre kendte byer som Muros, Lugo, Finisterra og tempelriddernes fæstningsværk i Ponferrada. Vi besøger desuden herregården Pazo de Rubianes fra 1500-tallet, med haver, skov og vinproduktion.
Vi bor på tre gode hoteller på rejsen - herunder det dejlige Hotel Quinta da Auga Relais & Châteaux 4* - og flyver med Iberia fra Kastrup til Madrid og retur fra Santiago de Compostela til Kastrup Lufthavn.