Vestandalusien

Kulturrejse til Andalusien

Besøg Sevilla, Ronda, De Hvide Landsbyer og Nationalparken Aracena

Grupperejsen til Vestandalusien går til historiske Sevilla, charmerende Ronda, De Hvide Landsbyer og Nationalparken Sierra de Aracena

Kulturrejsen til det vestlige Andalusien starter i den charmerende bjergby Ronda, hvor vi skal opleve den dramatiske natur, Rondas monumenter og De Hvide Landsbyer. Herefter tager vi til Sevilla, Andalusiens hovedstad, der ligger smukt ved Guadalquivir‐floden. Sevilla byder blandt meget andet på en af verdens største kirker, hvor Christoffer Columbus ligger begravet, og kongepaladset Real Alcázar, men vi oplever også byens moderne arkitektur og lokale gastronomi.

Nord for Sevilla ligger Nationalparken Sierra de Aracena og her besøger vi landsbyen Jabugo, hvor verdens måske bedste skinke produceres. I firmaet Cinco Jotas’ kældre hænger skinkerne i tusindvis – og vi smager selvfølgelig den fremragende skinke.

Undervejs bor vi på to dejlige hoteller. I Ronda overnatter vi Hotel Reina Victoria 4*, der har flot placering med udsigt over dalen og bjergene, og i Sevilla bor vi på Marqués de Santa Ana 4* et stenkast fra byens katedral. Alle måltider (morgenmad, frokost og middag) – inkl. drikkevarer – er indeholdt i prisen, ligesom entreer til de nævnte museer og kirker.


Detaljer & priser: Kultur- & haverejsen til Vestandalusien

Datoer

Vi har i øjeblikket ingen rejser til Vestandalusien

Se dagsprogrammet

Se dagsprogrammet fra rejsen i 2018 her.


Rejsen er afsluttet

Vi har ingen aktuelle rejser til Vestandalusien
rejsegarantifonden
Iata