Denne rejse er en ny rejse i serien af Storbyrejser. Rejserne kombinerer gode hoteller i centrum af storbyen, arkitektur, natur, kultur, hoteller i særklasse og god lokal mad og vin. Der er guidede ture og udflugter med dansktalende lokalguide.
Storbyrejsen til Barcelona indeholder besøg i Antoni Gaudís Sagrada Familia og Eixample-kvarteret, hvor Antoni Gaudí byggede værker som Casa Batlló og Casa Milà. Desuden er der en udfulgt til Montserrat-bjerget, med et benediktinsk kloster i 750 meters højde og vinområdet Penedès med besøg på et cavahus med smagning af den mousserende vin.
Hotellet er et dejligt, centralt hotel med tagterrasse: det 4-stjernede Hotel Catalonia Eixample 1864. I slutningen af maj dominerer foråret Barcelona og klimaet er yderst behageligt.
Grupperejsen til Barcelona kombinerer et godt 4* hotel med vin & gastronomi, et besøg i Sagrada Familia samt en udflugt til Montserratbjerget og vinområdet Penedès