Franske slotte og haver

Foredrag om franske slotte & haver

De mest imponerende slotte og haver i Normandiet og Loiredalen

Foredrag om en række af de flotteste haver og slotte i Frankrig fra Loiredalen og Normandiet, der er de to steder med flest kvalitetshaver i Frankrig. Vi skal se nærmere på haver som Les Jardins de Castillon, Bois de Moutiers og Jardin Plume i Normandiet. Sidstnævnte blev kåret til årets have i det anerkendte engelske haveblad Gardens Illustrated i 2008.

Mange haver og slotte i Loiredalen var tidligere ejet af grever, hertuger og konger og er i dag typisk statsejede eller ejet af private og offentlige fonde. Vi ser nærmere på haver som Chaumont‐sur‐Loire, der er kendt for sin årlige blomsterfestival, Chenonceau, der er opført over en af Loireflodens bifloder og Cheverny, der er omgivet af et enormt skovareal og både har et imponerende slot og flere smukke haver.

Foredraget kan enten følges i forbindelse med en af vores haverejser eller som generel inspiration.

Kasper Christiansen

Foredragsholder Kasper Christiansen er uddannet cand. mag. fra Københavns Universitet og læste overbygningen på studiet på Universitat de Barcelona. Kasper har boet mere end 15 år i Barcelona. Fra 2006 har Kasper holdt talrige foredrag på Folkeuniversitetet i København, Odense, Aalborg og Aarhus samt private foredrag for private grupper og firmaer.

Siden 2011 har han haft sit eget rejsebureau og har arrangeret rejser for en lang række firmaer, gymnasier og private grupper. Kasper har desuden udgivet flere artikler om Barcelona, er certificeret lokalguide og taler flydende spansk og behersker catalansk i både skrift og tale.

Billeder fra foredraget

Franske slotte og haverFranske slotte og haverFranske slotte og haverChenonceauFranske slotte og haverFranske slotte og haver

Detaljer og priser for foredraget om franske slotte & haver

Tidsforløbet
14:00 Introduktion til Normandiet og Loiredalen
14:10-15:15 Fransk havekunst
15:15-15:30 Pause med kaffe og isvand
15:30-17:00 Eksempler på haver og slotte i Normandiet og Loiredalen

Varighed og sted
Vi har indgået et samarbejde med Den Sorte Diamant. Foredragene holdes i inspirerende rammer i Blixen-salen, der har skøn udsigt over vandet og det sydlige København.
Foredraget finder sted d. 26/11 2020 kl. 14:00-17:00 i Blixensalen, Den Sorte Diamant (Det Kongelige Bibliotek)
Adresse: Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København K.

Information om Covid-19
Vi har fuldt fokus på tilhørernes sikkerhed og følger myndighedernes anbefalinger omkring afstand og sikkerhed. Der er plads til 100 personer i salen, men vi har sat begrænsningen på min. 15 og max. 40.

Pris

Prisen for foredraget: fra 250 kr/person

rejsegarantifonden
Iata