Bekræftelse

De bedste haver i Normandiet

Gennemgang af en række af de smukkeste haver i Normandiet

sted
Normandiet, Frankrig
Kasper Christiansen
Tekst og billeder: Kasper Christiansen
26. marts 2020

Normandiet har en lang tradition for at skabe spektakulære haver. Den nordfranske region har en lang række af smukke haver, og nedenfor har vi lavet et udvalg af de vigtigste.

Les Jardins de Castillon

Uden tvivl en af de mest spektakulære haver i Normandiet. Haven ligger umiddelbart syd for Bayeux, og er bygget op af Colette Sainte Beuve. Haven er ordnet i en række overskuelige rum. Haven er præget af liljer, geranium og hosta, og har desuden en række smukke bassiner og staudebede.

Jardin Castillon

Pays d’Auge

En smuk have i området af Normandiet, der hedder Pays d’Auge. Huset i haven stammer fra det 17. århundrede, og er i dag ejet af Armand Noppe. Haven er på i alt 4 hektarer, der er delt ind i 22 haveafsnit, herunder 'Bederummet og labyrinten', 'Solhaven' og 'månehaven', 'englehaven', 'djævlehaven', 'mixed borders' og 'Duftenes have'. Ejendommen har ligeledes en række charmerende landhuse, typisk for området, der er blevet renoveret.

Jardin Pays d'Auge

Jardín Bois de Moutiers – Parcs & Jardins

Haven blev skabt af Guillaume Mallet 1898. I dag er det Mallets efterkommere, der bor på ejendommen. Huset blev tegnet af den britiske arkitekt Sir Edwin Lutyens (1869-1944), der på dette tidspunkt var 29 år, og Gertrude Jekyll (1849-1932) på 49 år. Lutyens var en del af Arts & Crafts-bevægelsen, og er i høj grad inspireret af William Morris (1838-1896). Haverne blev designet i samarbejde med Mellet. Haverne dækker i alt 12 hektarer, der ligger i en dal, der går ned til havet. De særlige jordforhold er ideelle for planter som Rhododendron fra Himalaya og Kina samt japansk ahorn.

Omkring huset haer haven en stram struktur og længere nede mod havet, er der tale om et mere 'vildt' skovområde.

Bois de Moutiers

Jardín Agapanthe

Jardin Agapanthe er designet af Alexandre Thomas, en fransk landskabsarkitekt, og er uden tvivl en af de flotteste haver i Normandiet, der er 2013 vandt prisen som franskmændenes foretrukne have. Haven måler cirka en hektar og er blevet udviklet over de sidste 20 år. Haven blander blå og hvide blomster (heriblandt hortensia og afrikanske skærmliljer, der på fransk hedder agapanthe).

Agapanthe

Jardin Plume

En spektakulær have i Normandiet. Haven er delt ind i felter, hver med sin stil og type beplantning. Blandt haverne er "Fjerhaven", "Blomsterhaven", "Sommerhaven" og "Efterårshaven". "Fjerhaven" giver navn til haven i sin helhed, og interegrerer tydeligtelementer fra Piet Oudolf med brug af mange græsser og stedsegrønne elementer i haverne. Haven er Patrick og Sylvie Quibels egen have, og de står selv bag designet og havearbejdet - dog med hjælp fra et par gartnere. Haven måler godt 2 hektarer og ligger i Auzouville-sur-Ry, ikke langt fra Rouen. Quibel-familien købte haven i 1996, da de begge var midt i 40'erne. Inden da havde de sammen rejst Frankrig og England tyndt, og desuden set de moderne haver i Belgien og Holland.

Agapanthe

Jardin Vasterival

Kvinden bag haven er den norske prinsesse Greta Sturdza, som arbejdede på haven i mere end 50 år: fra ankomsten til Vasterival i 1955 til hendes død som 95-årig i 2009. Sturza var autodidakt. Haven er på mere end 12 hektarer og tæller mere end 9.000 forskellige plante- og blomstertyper.

Sturdza ønskede, at der hver dag skulle være noget nyt at se på i haven, og at man fra alle persepktiver i haven havde et flot udkig. Haven har haft stor indflydelse på haver andre steder i Frankrig.

Vasterival

Monets have i Giverny

Monets have ligger syd for Normandiet, men er taget med, fordi det er et oplagt besøg på vej mod Normandiets haver fra lufthavnen i Paris. Den impressionistiske maler Claude Monet (1840-1926) flyttede til Giverny i 1883, og gik i gang med at anlægge haven. En række fyretræer blev fældet, og Monet skabte en have fuld af kontraster, farver og former. Monet kunne bedst lide en struktur, der ikke var for stringent.

I 1893 (ti år efter at have boet i Giverny) udvidede han grunden, og det er fra denne periode, at bassinerne stammer. I første omgang et lille bassin, der senere blev udvidet. Monet var inspireret af japanske kunst, som han brugte til at skabe haven efter, bl.a. den japanske bro. Claude Monet boede i huset i Giverny 43 år, fra 1883 til 1926. I denne lange periode lavede han talrige ændringer i huset. Han udvidede "æblepresse-huset" til et 40 meter langt hus.

Stalden blev Monets første studie – for selvom Monet for det meste malede under åben himmel, havde han brug for et sted, hvor han kun færdiggøre malerierne og opbevare dem. Oven over studiet havde Monet sin egen lejlighed. Dermed er Monets kunstværk dobbelt - først skabte Monet haverne og siden blev haverne til de berømte malerier.

Monets have i Giverny

Flere artikler om havekunst, arkitektur & kunst

ASTA - Association Society of Travel Agents
Enoturisme Penedès
Catalunya Turisme ACT
Visa, Mastercard, Amex